Vedtægter for foreningen
“Jeanette og Michael samler ind til Superdysten”

Vedtægter for Foreningen “Jeanette og Michael i Superdysten”

§1 Navn og hjemsted

  1. Foreningens navn er Jeanette og Michael i Superdysten.

  2. Foreningens hjemsted er Strøby Egede, Danmark.

§2 Formål

  1. Foreningens formål er at indsamle midler til velgørende formål, herunder støtte til CoolUnite og Superdysten, som hjælper børnehospicer og alvorligt syge børn.

  2. Foreningen arbejder på almennyttigt grundlag og er non-profit.

§3 Medlemskab

  1. Foreningen kan optage medlemmer, der ønsker at støtte formålet.

  2. Bestyrelsen kan fastsætte kontingent, hvis det bliver aktuelt.

  3. Medlemskab kan bringes til ophør ved skriftlig udmeldelse eller eksklusion, hvis et medlem modarbejder foreningens formål.

§4 Generalforsamling

  1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

  2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt og indkaldes med mindst 14 dages varsel.

  3. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.

  4. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne ønsker det.

§5 Bestyrelse

  1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af mindst 2 medlemmer.

  2. Jeanette og Michael er stiftende medlemmer og udgør den første bestyrelse.

  3. Bestyrelsen varetager foreningens økonomi og aktiviteter.

  4. Bestyrelsen kan supplere sig selv ved afgang af medlemmer.

§6 Økonomi og regnskab

  1. Foreningens økonomi baseres på donationer og eventuelle medlemskontingenter.

  2. Midlerne skal udelukkende bruges til foreningens formål.

  3. Regnskabsåret følger kalenderåret.

  4. Foreningens midler opbevares på en foreningskonto, og bestyrelsen har dispositionsret.

§7 Opløsning af foreningen

  1. Foreningen kan opløses ved beslutning på en generalforsamling med mindst 2/3 flertal.

  2. Ved opløsning skal eventuelle midler doneres til CoolUnite og Superdysten.

§8 Automatisk ophør

  1. Foreningen ophører automatisk, når Superdystens resultat er forelagt og afsluttet

  2. Resterende midler på dette tidspunkt doneres til CoolUnite.